Augustenborg juli 2020

Den centrale del af Augustenborg udgør et kulturmiljø, der er uden sidestykke i Danmark. Det er en slotsby fra senbarokken, hvor slot, økonomibygninger og et lille tilknyttet bymiljø udgør et enestående hele, der er blevet til inden for få årtier sidst i 1700-tallet. Midt i dette ligger Hofrådens Hus, som er et fornemt, fredet, men forfaldent hus. En selvejende institution er gået i gang med at redde dette hus og give det en ny plads i et Augustenborg, som bliver løftet generelt.

Augustenborg bys kerne har både en historie og en fremtræden, som er uden sidestykke i Danmark. Til 1651 lå der på stedet en ganske almindelig landsby, som så over de næste ti-tyve år blev nedlagt for at give plads for en herregård. Det er sket mange andre steder i Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet begyndte der imidlertid at gro en lille by op på stedet, og i 1733 flyttede hertugen samtidig landbruget nogle hundrede meter mod nord. Begge dele markerede visuelt og symbolsk, at stedet skilte sig ud fra almindelige herregårde og tydeligere blev fyrsteresidens. I 1764 kunne hertugfamilien udvide sine godser meget betydeligt, så man blev herrer over det halve af Als. Det blev begyndelsen til stedets storhedstid, som strakte sig fra 1764 til 1848. I årene 1764-76 skabtes det nuværende slot og de fleste af de tilknyttede bygninger, og samtidig indledtes et større privat byggeri.

Det har efterladt et kulturmiljø, som er ganske enestående i Danmark. Augustenborg kan betegnes som en miniudgave af barokkens slotsby, groet op omkring et fyrsteligt slot og visuelt tydeligt underordnet og tilpasset dette slot. Selve slottet med staldgård og andre tilknyttede bygninger er Danmarks mest storslåede senbarokke slotsanlæg, men det er en stor rigdom, at vi i tilknytning til det har ikke bare parken og palæet i den, men også det lille bysamfund, som både historisk og stilmæssigt er så tæt forbundet til slottet og hertughoffet. Det er med til at gøre Augustenborg unikt, at næsten det hele er skabt over godt 40 år mellem 1764 og 1807, så også byens private huse stilmæssigt lægger sig op ad det forbillede, slottet er. Også som bysamfund var Augustenborg noget for sig selv. Den gamle hertugby var ikke større end en stor landsby, men alligevel noget helt andet, idet den sin ringe størrelse til trods var udpræget urban, befolket af hoffolk, handlende og håndværkere. Kulturelt skilte byen sig stærkt ud fra det opland, den var centrum for, og det fornemmer man også.

I Danmark findes der kun ganske få andre eksempler på en sådan barok slotsby. Møgeltønder, Tranekær og Fredensborg er nok de bedste. Møgeltønder hævder sig ikke mindst ved sin unikke slotsgade, men ellers har ingen af disse byer et totalt udtryk som slotsby, der kan måle sig med Augustenborg. Slot, staldgård, park og by udgør en lille fyrstelig verden, som ud over fyrsten omfattede al den service, der var nødvendig, og enkelte forretningsfolk, som så en mening i at lægge sig tæt til dette sted. Avlsgården er lagt i behørig afstand – modsat ved en normal dansk herregård – men dog ikke længere væk, end at den markerer sig som et vigtigt tilbehør (eller fundament for det hele, afhængig af synsmåde), som på mange måder dannede forbindelse og overgang til det omgivende bondeland.

Den centrale del af miljøet – slottet med de historiske økonombygninger og park – er i dag i god stand og sikret en fremtid som hjemsted for Landbrugsstyrelsen. Selve slottet har nylig gennemgået en nænsom restaurering, der har gjort det egnet som kontorejendom, men også understøttet og genskabt værdier i husets rumindretning.

Det er imidlertid af stor betydning, at også det lille bysamfund bevares. Der findes en bevarende lokalplan, som omfatter den centrale del med især Storegade og Slotsallé. Inden for den er der 8 fredede bygninger og yderligere 29 bygninger med høj bevaringsværdi (save 1-4). Der er altså tale om et overskueligt antal bygninger, der omvendt samlet danner en enestående helhedsvirkning. Af disse er nogle i god stand, nogle er i rimelig stand, men kunne trænge til et løft, og nogle er i dårlig stand.

Til de sidste hører desværre ét af de allervigtigste huse, Storegade 11, kendt som ”Hofrådens Hus”, idet det har været bolig for to såkaldte hofråder – mænd i de allerøverste positioner under hertugen. Huset er et fornemt rokokohus, om end med nogen ombygning i 1800-tallet. Det har været fredet siden 1950. Ud over sine egne bygningskvaliteter danner huset midtpunkt for en række fredede eller i øvrigt meget bevaringsværdige bygninger.

I 2015 dannede Hertugbyens Bevaringsforening sammen med Sønderborg Kommune og Museum Sønderjylland den selvejende institution Hofrådens Hus, som købte huset i 2016. Institutionens formål er at få huset istandsat og samtidig give det en central plads i en løftet hertugby. Konkret tænkes huset dels indrettet med nogle fælleslokaler og dels med to lejligheder på 1. sal.  Den ene lejlighed tænkt som langtidsudlejet og den anden som ferielejlighed. Fælleslokalerne skal kunne bruges af byens borgere til en række aktiviteter, men også rumme en historisk udstilling, der formidler byens enestående historie, mens lejlighederne skal sikre indtægter. Målet er at huset skal stå færdigt i 2024, -250 året for husets etablering.

At redde og udvikle Hofrådens Hus er et mål i sig selv, men også et vigtigt led i dels at redde et enestående kulturmiljø, dels at gøre det yderligere attraktivt både som bosætningssted og turistmål. Augustenborg ligger kun 6-7 kilometer fra det centrale Sønderborg, og ud over kulturmiljøet er der store naturværdier og god offentlig service. Der er derfor alle muligheder for at gøre også den historiske del til et attraktivt sted at bo. Samtidig er der tale om et turistmål, som kan udvikles yderligere. Visionerne for Hofrådens hus skal bidrage dobbelt hertil, idet det vil forskønne Storegade, skabe en seværdighed inde og give mulighed for at overnatte midt i det historiske miljø.

Da huset var i kritisk tilstand ved overtagelsen, var det nødvendigt i løbet af 2018 at få taget udskiftet og udbedret gavle og gesimser, og det er nu sket – og udelukkende med gamle tagsten. Det meste af arbejdet er udført af professionelle håndværkere, men frivillige har ydet omkring 1.000 timer i forbindelse med nedtagning og rengøring af tagsten, løbende oprydning og til fjernelse af affald mv. På trods af den store frivillige indsats, kostede det nye tag ca. 2,1 million kr. i udgifter til materialer, konsulent og til håndværkerne

I 2019 og 2020 har fokus været på istandsættelse af facaden mod Storegade og begge gavle. Endvidere er haven nu blevet ryddet og tilsået med græs. Huset fremstår nu rigtig pænt i bybilledet. Dette arbejde er udelukkende gennemført af frivillige, der har ydet en arbejdsindsats på ca. 2.000 timer. De økonomiske midler er skaffet gennem gaver, salg af en bog og bidrag fra medlemmer af Hertugbyens Bevaringsforening.

For resten af 2020 og 2021 er der fokus på istandsættelse af husets bagside og renovering af vinduer, yderdøre og ydertrappe. Endvidere vil vi gerne have separeret kloak, og få etableret en plan for den indvendige indretning. Dette arbejde kræver dog tilførelse af økonomiske midler, da en stor del af arbejdet skal gennemføres af professionelle håndværkere.

Bestyrelsen for Hofrådens Hus