Vision: At de gamle bevaringsværdige og fredede byhuse renoveres og bliver til attraktive boliger og forretninger. At gøre Hertugbyen Augustenborg til et kulturelt samlingspunkt.
Onsdag den 9. juni 2021 havde Bevaringsforeningen taget initiativ til at få gjort rent i den gamle bydel i Augustenborg, nemlig Storegade og Slotsalle. Frivillige fra foreningen fjernede ukrudt fra fortovene, klippede hæk og fejede, så byen igen kunne præsentere sig fra sin bedste side. Foreningen ville dermed også opfordre beboerne til at være med til at passe på vores by og sørge for at den tager sig godt ud. Men det var også for at byen skulle være pæn for de mange gæster, der forventes at komme torsdag til den Kongelig Ballets forestilling.
Hertugbyens Bevaringsforening indkalder til generalforsamling tirsdag den 15. juni 2021 kl. 19 i Kultursalen, Augustenborghallerne.
Alle medlemmer af Hertugbyens Bevaringsforening har adgang til generalforsamlingen
Generalforsamlingen skulle være afholdt i marts, men på grund af Corona restriktionerne kunne det ikke lade sig gøre. Nu er forsamlingsforbuddet endelig lempet så meget, at vi igen kan mødes og dermed afholde generalforsamling.
Bestyrelsen ser frem til at vi igen kan mødes og håber at rigtig mange medlemmer vil deltage. Mødet finder sted i Kultursalen, hvor vi kan overholde afstandskravene.
Minimuseet og turistinformationen i Augustenborg åbnede igen for sommersæsonen 1. april 2021. Du finder det i det østlige hjørne af Slotsgården og det er åbent dagligt fra kl. 10 til kl. 18.
Minimuseet drives af frivillige fra Hertugbyens Bevaringsforening. De sørger for dagligt at åbne og lukke stedet og sørger for at der bliver fyldt op med brochurer og turistinformation fra Visit Sønderborg.
Minimuseet fungerer både som et lille museum og som turistinformation. Museet fortæller om slottets og hertugernes historie igennem en række plancher på tre sprog. Der er også standere med information for turister og et udvalg af brochurer om byen og egnen.
Kom indenfor
Hertugernes historie
Turistinformation
Her kan man finde brochuren om parkens sjældne træer, som kan fungere som guide for en spændende tur rundt i parken og skoven. Det er også her man kan finde information om hvor bogen om Augustenborg kan købes. Det er bogen “Flækken Augustenborg – kom indenfor”, som fortæller om Hertugbyens historie og især om en række af de unikke gamle huse fra 1700- tallet. Bogen findes både på dansk og på tysk.
Augustenborg har en perle af et kulturmiljø omkring slottet, Palævej, Slotsalle og en stor del af Storegade. Augustenborg opstod som en renlivet slotsby, og fungerede som et mindre samfund omkring hertughoffet indtil Første Slevigske Krig i 1848. I 2005 udarbejdede Augustenborg Kommune en bevarende lokalplan for at sikre det unikke bymiljøes fremtid. Nu er der kommet en ny masterplan fra Sønderborg Kommune, der også skal sikre, at de gamle fredede, og bevaringsværdige huse består for fremtiden. Derudover omhandler Masterplanen også strategier for turisme, tilflytning og erhvervsliv.
Slottet
Den smukkeste og vigtigste bygning i dette miljø er naturligvis slottet, der nu er overtaget af Landbrugsstyrelsen. Slottet blev i 2017-2019 renoveret både ind- og udvendig, og særligt indvendigt står det flottere end det har gjort siden den sidste hertug forlod byen. Jeg var selv så heldig at komme ind og se resultatet i 2019, da der var åbent hus.
Det er et barok slotsanlæg bestående af selve slottet, staldbygninger og klokketårnet. Bygningerne danner et harmonisk helhedsindtryk, som med de nye kunstinstallationer er kommet ind i det 21’ århundrede.
Cubo Arkitekter stod for renoveringen, og de har formået at skabe et resultat, hvor der er taget hensyn til de historiske detaljer, der stadig findes.
Hertug Fredrik Christian I, der er bygherren af slottet, foretrak en afdæmpet sen rokokostil, som også ses i slotskirken. Det er stadig storslået, men på en mindre prangende måde, som ses i mange andre slotte. Farverne er holdt dæmpede grå/brune nuancer, så den hvide stuk får lov til at stå tydeligere frem. De gamle ovnniecer er bevarede, og står nu næsten, som da hertugen forlod slottet. De fysiske rammer er så vidt muligt bevaret intakte.
I stedet for det guld, der måtte have været der engang, er der anvendt messing til lamper, håndvaske og elevatorer. De moderne lamper klæder de gamle trapper og højloftede rum.
Lamperne er designet til slottet af Focus Lightning, og de hedder Augustenborg og Pelée. Der er sat lyddæmpende billeder på væggene, som også er holdt i afdæmpede farver.
Projektet blev i 2020 nomineret til Renoverprisen, og du kan læse mere om resultatet hos Renoverprisen, og Cubo Arkitekter.Vinder af Renoverprisen 2020 blev Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.
Renoverprisen
Statuetten Copyright Renoverprisen
Renoverprisen hylder Danmarks bedste bygningsprojekter. Det startede i 2013, og målet er at gøre mere opmærksom på de renoveringsprojekter der finder sted, og øge opmærksomheden omkring det gode ved at renovere. Især med hensyn til bæredygtighed og klima. På den måde får renoveringsprojekterne den anerkendelse de fortjener. Renoverprisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. I indstillingsperioden kan alle indstille projekter til Renoverprisen. Læs mere her
Cubo Arkitekter
Cubo Arkitekter blev stiftet i Århus i 1992. De beskriver sig selv således: ” Tegnestuens designtilgang er rodfæstet i en tro på lokale omstændigheder i det enkelte projekt. Vi er optaget af, at bygherrens særlige funktionelle krav og stedets iboende potentiale viser sig i den høje kvalitet, der karakteriserer vores arkitektur.” Læs mereher
En stor tak til Cubo Arkitekter og Renoverprisen for venlig assistance og udlån af de smukke fotos.
Kilder
Renoverprisen
Cubo Arkitekter
Litteratur “De fem fyrsteslotte”, Inge Adriansen og Peter Dragsbo, Historisk Samfund for Als og Sundeved & Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot 2011
Ruths hus har ikke været så meget åbent som vi plejer på grund af Corona. Da vi har fået en del nye medlemmer, som måske ikke kender huset er her en kort gennemgang af husets historie, og et slideshow med fotos fra huset.
Enkefru M. Martensen´s hus – Ruths hus
Storegade 19 er som flere andre huse fra 1700-tallet fredet. Huset er opført 1788 af enken til Hofråd M. Martensen, født Ditmar. Det minder meget om Hofrådens Hus, men er bare en anelse mindre. Hoveddøren er smukt snedkerarbejde med indlagte riflede søjler og 2 ovale vinduer. Den er meget enkel, men smuk og raffineret. Bagved huset er der gårdsplads med toppede brosten, og en gammel fredet lade.
Jørgen Paulsens beskrivelse af døren ”Det klassiske stilrene dørparti har foroven en konsolbåret, vandret dækplade. Døren er prydet med udskårne, brede, kannelerede pilastre med kapitæler og høje baser, hvorpå mæanderbort foroven og cirkelrunde, vaflede felter i midten. I øjenhøjde er der ovale lysåbninger.” Augustenborg, Slottet * Flækken * Fyrstehuset, Gad 1981
I 1800 overtog hertugparrets nye livlæge H. W. Hinrici huset. Senere, i slutningen af 1800-tallet ejedes huset af Bagermester Peter Thomsen, og var en landbrugsejendom. Siden blev det købmandsgård, og Købmand Richard Jørgensen og hans kone drev i mange år købmands – og isenkrambutik. Den sidste beboer i huset var Richard Jørgensens datter Ruth Jørgensen, derfor kaldes det i dag Ruths hus. Ruth Jørgensen var i mange år formand for lokalhistorisk forening, og havde en stor viden om Augustenborgs historie.
I dag ejes huset af Mads Friis (Benniksgård) og lejes ud til Hertugbyens Bevaringsforening.
Kilder: Jørgen Paulsen, Augustenborg, Slottet * Flækken * Fyrstehuset, Gad 1981 Lars Tholander, ”Flækken” Augustenborg -Kom inden for, udgivet af Hertugbyens Bevaringsforening 2019
Bliver en bygning fredet gælder det i al fremtid. Det er en lang proces at få en bygning fredet, og processen skal foregå på et solidt fagligt grundlag med inddragelse af ejeren, andre med særlig interesse for bygningen og offentligheden i bred forstand.
Hvem står for fredningen
Det er Slots- og Kulturstyrelsen der afgør om en bygning er egnet til fredning. Der skal være nogle tidstypiske træk, der kan også være en kulturhistorisk sammenhæng, som nogle af husene i Augustenborg, der har en historie tilbage til hertugtiden.
Der er en del fredede huse i Storegade, som alle har rødder tilbage til den tid, hvor hertugerne regerede over egnen, og satte gang i udviklingen i byen. Det er også et kulturmiljø, der bør bevares for eftertiden.
Hvad sker der
Når styrelsen får henvendelser om fredning, som indeholder fotos og oplysninger om bygningen, tager de ud og besigtiger den. Ejer, forslagsstiller og kommunen bliver orienteret om, hvornår styrelsen kommer, hvis de mener det er et emne for fredning.
Som ejer af en fredet bygning forpligtiger man sig også til at vedligeholde, og bevare bygningens historiske præg. Slots- og Kulturstyrelsen kan også ophæve en fredning igen. Det sker når bygningen er ombygget så meget, at fredningsværdien er forsvundet. Fredning kan også ophæves, hvis bygningen f. eks har lidt stor skade ved brand eller storm.
Ophævelse
Slots- og Kulturstyrelsen kan også ophæve en fredning igen. Det sker når en bygning er bygget så meget om, at fredningsværdien er gået tabt. Eller, hvis bygningen er stærkt skadet efter brand, storm eller vandskader.
Gode råd
Slots- og kulturstyrelsen har også mange gode råd til bevarelse af fredede bygninger.
Bygninger der erbevaringsværdigesorterer under kommunen. Det er kommunen der afgør om en bygning erklæres for bevaringsværdig, og de har ansvaret for dem.
Det er ikke kun bygninger der kan være bevaringsværdige, det er også miljøer. Christiansfeld er et kulturmiljø, som ovenikøbet har stået på UNESCO verdensarv siden 2015.
Måske skulle nogen have redet dette hus før det blev forvandlet til ukendelighed.
Med så mange fredede og bevaringsværdige bygninger i Augustenborg og omegn, syntes jeg det var på sin plads at gøre opmærksom på Centeret for bygningsbevaring. Center for bygningsbevaring hed tidligere Raadvad – Nordisk Center til bevarelse af Haandværk.
Historien bag:
Raadvad er et kulturmiljø, der siden 1643 har været industriområde ved Mølleåen. Det startede med en lille mølle, hvor blev der fremstillet våben og landbrugsredskaber. Krudtproduktionen fortsatte frem til 1758, hvorefter det flyttede til Frederiksværk. Isenkræmmer lauget overtog industrianlægget i 1767, og senere i 1924 overtog Scania Vabis fabriksbygningerne, og startede produktionen af Raadvad-knive i rustfrit stål.
Produktionen af knive sluttede i 1973, hvorefter den flyttede til Brønderslev. I 1986 blev det besluttet at bygningerne skulle fredes og restaureres. Der blev herefter indrettet center for bevaring af gamle håndværk: Raadvad – Nordisk Center til bevarelse af Haandværk.
Hvad er Center for bygningsbevaring:
Center for bygningsbevaring blev etableret 2004 af en gruppe tidligere medarbejdere fra Raadvad-Centeret.
Her kan både statslige -og kommunale myndigheder, andre rådgivere, håndværkere og private husejere
få rådgivning om, hvordan man bedst tager vare på gamle bygninger. Det være sig fredede, bevaringsværdige eller bare ældre bygninger.
Det er blandt andet muligt at få en byggehistorisk undersøgelse på huset, så man på den måde finder ud af husets tidligere udseende, og udvikling.
Du kan også få gode råd om, hvilke materialer, der er bedst at anvende eller hvilke vinduer skal du bruge. På deres website kan du finde artikler, film og podcast med gode tips og historier. Blandt andet en podcast om byvandring i København. Der er også referencer til deresrestaureringsprojekter.
Tidligere kunne du også få gratis telefonrådgivning, det er dog lukket nu. Centeret for bygningsbevaring henviser til deres anvisningsblade på deres website, og til Kulturstyrelsens information forbygningsbevaring
” Center for Bygningsbevaring har som af sine vigtigste kendemærker et klart formuleret restaureringskodex “Nænsom Bygningsbevaring” og al rådgivning fra centret sker ud fra denne grundholdning. ”
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.Ok
Det er Slots- og Kulturstyrelsen der afgør om en bygning er egnet til fredning. Der skal være nogle tidstypiske træk, der kan også være en kulturhistorisk sammenhæng, som nogle af husene i Augustenborg, der har en historie tilbage til hertugtiden.
også mange gode råd til bevarelse af fredede bygninger.
