Augustenborgs stemmer høres ikke længere, men 2560 publikummer glemmer sent denne fantastiske vandreforestilling opført af Grummes teater. 64 forestillinger blev det til i alt, alle afviklet uden en eneste dråbe vand i perioden fra torsdag den 25. august til søndag den 11. september.
På alle spilledage guidede medlemmer fra bevaringsforeningen. I gjorde det godt – en flot præstation. Det samme kan siges om de medlemmer der passede boden – tak til alle.
Men hvordan kommer bevaringsforeningen og Grummes teater i kontakt med hverandre, og hvorfor får bevaringsforeningen en bod i Grummes teaters telt?
Det skyldes ganske enkelt, at bevaringsforeningen blev kontaktet vedrørende vores brochure ”Parkens sjældne træer”. Denne brochure indeholder et kort over parken, som Grummes Teater gerne ville bruge. Det fik de naturligvis lov til. Og med hjælp fra Lars Tholander blev kortet en vigtig del af programmet, idet dette viser hen til de 6 fortællinger.
Ved et efterfølgende møde med Christian Grumme, skuespiller og ophavsmand til konceptet, planlægger Maria Nørby og manuskriptforfatter Simone Isabel Nørgård, fortæller Thomas Hjorth og Jytte Urban om slottets spændende og dramatiske historie. De fortæller om de spændende personligheder, der har beboet og besøgt slottet, om slottet som lazaret, om slottet som psykiatrisk hospital og om slottets funktion frem til i dag.
Tænk at et møde og en gåtur i slotsparken en marts-dag, kan blive til 6 fantastiske fortællinger.
Som tak for brug af kort, for historisk input og medlemmers medvirken, tilbød Grummes teater os en bod i deres velkomsttelt.
I boden blev der solgt nye plakater med byens mange smukke døre og der blev taget imod forudbestillinger på bogen ”Kom inden for”. Der er indtil nu solgt godt og vel 1000 bøger til en pris af 150 kr. Overskuddet af bogsalget er gået til Hofrådens Hus, så der er tale om et ganske pænt beløb der gennem årene er overført til Hofrådens Hus.
Med de mange forskellige materialer der var udstillet i boden, blev det derfor muligt at gøre opmærksom på foreningens virke og det bevaringsarbejde der er igangsat, for de 2560 besøgende. En rigtig god måde at være synlig på som forening.
Tak til Grummes teater for denne PR mulighed og tak til de mange frivillige, der repræsenterede bevaringsforeningen på bedste vis.